Økonomi

Kirkens økonomi hviler i høj grad på privat indsamlede midler. Kirkeministeriet yder et tilskud, som svarer til cirka 11% af det samlede budget, og som udgør halvdelen af præstelønnen. Resten og de øvrige udgifter må menigheden selv skaffe til veje.

Det sker blandt andet ved det årlige julemarked, hvor mange yder en stor frivillig indsats. Men på grund af udgifterne til en præstegård med husly til alle de aktiviteter, som der har vist sig behov for, leje af kirke osv., er kirken i høj grad afhængig af støtte fra den enkelte.

Bortset fra ekstra udgifter til for eksempel kørsel, leje af kirke, organist o. lign. er kirkelige handlinger (konfirmation, bryllup og bisættelse) gratis, når man yder fast årligt bidrag, som fastsættes på generalforsamlingen (i øjeblikket 300 € pr. år)

Kirkeministeriet yder et tilskud på 50% af ungdomssekretær/hjælpepræstens løn. Resten betales af Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK.

Man kan yde kirken støtte ved et fast bidrag og/eller ved at lade sin danske kirkeskat overføre hertil, og man er altid velkommen til at deltage i arbejdet med kirkens julemarked og øvrige arrangementer.

Man kan yde kirken støtte ved et fast bidrag og/eller ved at lade sin danske kirkeskat overføre hertil, og man er altid velkommen til at deltage i arbejdet med kirkens julemarked og øvrige arrangementer.

Hvor kommer pengene fra og hvad går de til?

November måned står i julemarkedets tegn i Den danske kirke i Bruxelles og er den væsentligste verdslige begivenhed i årets løb. Julemarkedets styringsgruppe arbejder med julemarkedet året rundt for at organisere logistikken og de godt 200 frivillige medarbejdere, som lægger blod, sved og nogen gange tårer i julemarkedet. Det kirkens fundraisings-højtid for nu at blive i kirkesproget.

Hvad skal denne mammutindsats nu gøre godt for?

Ud over den helt åbenbare sociale vinkel på julemarkedet hvor godt et par tusind danske får lejlighed til at hilse på hinanden og ønske glædelig jul i de smukke omgivelser på den Skandinaviske Skole i Waterloo og nyde duften af ringridere som steger på De danske Spejdernes grill, så er julemarkedet en af de helt vigtige fundraisingsbegivenheder som er med til at sikre kirkens eksistens i Belgien.

Selvom overskuddet fra julemarkedet går udelukkende til driften af den danske kirke i Bruxelles er overskuddet ikke nok til at dække kirkens drift.

Kirkens indtægter

Tilskud:

Kirken i Belgien er i hovedsagen selvfinansierende.

Kirken modtager løntilskud til præsten og de to assistenter fra Danske Sømands- og Udlandskirker. Det er alt!

Resten skal finansierens af menigheden i Bruxelles og kirkens egne aktiviteter.

Menighedens medlemskontingent:

Kirken er efter belgisk lov en privat forening (asbl) på linje med sportsklubber og andre foreninger.

Menighedens direkte bidrag til kirkens kan derfor betragtes som et medlemskontingent (kontingentet er p.t. fastsat af generalforsamlingen til 240€ årligt som minimum for at opnå stemmeret på foreningens generalforsamling). Der er i øjeblikket godt 200 kontingentbetalende medlemmer af foreningen.

For de der er kirkeskattepligtige i Danmark, kan kontingentet også betales ved at overføre denne skat til kirken. Det sker ved hjælp af en særlig formular som sendes til ligningskommunen.

Kirkens egne aktiviteter:

Udover julemarkedet og sankthansfesten, som er de to verdslige hovedbegivenheder i årets løb, organiserer kirken og dens frivillige støtter/sympatisører/ løbende kulturelle arrangementer af forskellig art, såsom film- og debataftener, fastelavnsfest. Bortset fra de to hovedbegivenheder, som giver overskud, er kirken helt tilfreds hvis disse arrangementer ikke koster kirken for mange penge.

Kirkens øvrige aktiviteter for børn og unge i ungdomsklubben (10-14 årige), AU-pairaktiviteterne giver heller ikke overskud.

Kirkebladet giver ligeedes underskud.

Kollegiet kom til ved købet af Vor Frue Kirkebygningerne i Ixelles i 2011. Udlejningen af de 20 kollegieværelser begyndte i 2012 og vi har heldigvis haft fuld udlejning lige siden. Udlejningsvirksomheden giver overskud men det er en stor mundfuld for kirkens personale og menighedsrådet.

Endelig er der nogen udlejning af lokalerne til foredrag, børnefødselsdage og receptioner i umiddelbar forbindelse med bryllupper, dåb og begravelser. Udlejning af lokalerne er dog undergivet en række begrænsninger. Der er givet byggetilladelse til en kirke og de aktiviteter, der udgør en naturlig del af kirkelivet. Kirken har ikke tilstrækkelig personale til at påtage sig arbejdet forbundet med en mere intens udlejning af lokalerne. Endelig er der hensynet til det personale, som bor i kirken, og naboerne, som er støjsensitive.

Kirkens udgifter

Lønninger:

Der er tre ansatte ved kirken. En præst og to assistenter. Derudover er der udgifter til bogholderi, vedligeholdelse af haven og rengøring. Bortset fra løntilskuddet fra DSUK betales alle udgifter af menigheden eller om man vil foreningens medlemmer.

Bygningerne:

Kirken skal betale renter og afdrag for købet sammen med Danske Sømands- og Udlandskirker af Vor Frue Kirke-komplekset i 2011. Der er også reparationer og vedligeholdelse af bygningerne. Den daglige drift, el og varme, forsikringer og alt hvad der nu hører til driften af et hus koster også.

Økonomiske facts:

Omsætning i 2013: 266,000€

Hvorfor er Den danske kirke i Bruxelles relevant for alle danske i Belgien?

Vor Frue Kirke, kirken, kirkebygningerne, forsamlingshuset, kulturcentret eller hvad man nu ønsker at kalde stedet i rue Washington er åben for alle med tilknytning til Danmark og dansk kultur. Foreningens formålsparagraf lyder:

“Den Danske Kirke i Bruxelles har til formål at afholde gudstjenester og udføre kirkeligt og kulturelt hørende arbejde på den danske evangelisk-lutherske folkekirkes grundlag.”

Organisationen er naturligvis en privat kirkeorganisation. Det er grundlaget for foreningens eksistens og en af organisationens kerneydelser er den kirkelige betjening. For de fleste ligger der ikke begrænsning i udfoldelsesmulighederne på grund af dette tilhørsforhold men for nogen kan det faktum at der er tale om en kirke måske udgøre en bremse for lysten til at deltage i arrangementerne eller for at støtte foreningen økonomisk. Det er naturligvis en privat sag, men fra organisationen side stilles der ikke krav til religiøs overbevisning eller aktiv deltagelse i det religiøse aspekt af livet omkring stedet i rue Washington. Udover at få det folkekirkelige aspekt til at fungere bruger præsten, assistenterne, asbl-bestyrelsen, menighedsråd og mange andre frivillige alle en stor del af deres tid på at organisere arrangementer som ikke har nogen eller kun ringe folkekirkelig tilknytning.

Min opfordring er derfor vis et åbent sind, sådan som Den danske kirke i Bruxelles gør og støt op om arbejdet til fælles gavn for alle danske i Belgien.