Tip en venPrint

Den Danske Kirke
i Bruxelles asbl
Rue Washington 27
B-1050 Bruxelles

Tlf. +32 (0)2 660 93 34

dankirke(at)dankirke.be

Vor Frue Kirke

Åbningstider:

Onsdag 17-19 

Fredag 12-14

Præst:
Mogens Bering Rasmussen

Tlf. +32 (0)474 38 33 61

praest(at)dankirke.be

Kirkeassistent:

Stine Sparsø Damkjær

Tlf. +32 (0)495 18 41 87

dankirke(at)dankirke.be

Juniorassistent:

Mette Birkemose

Tlf. +32(0)472 19 86 23 

dankirke(at)dankirke.be

Vor Frue Kollegium

Stine Sparsø Damkjær

Tlf. +32 (0)495 18 41 87

kollegiet(at)dankirke.be.

Indbetaling af gaver, medlemsbidrag og kirkeskat kan ske via følgende konti:

I Belgien

KBC Brussels

rue de la Science 23

B-1040 Bruxelles

IBAN:

BE14 7360 0188 3783

BIC: KREDBEBB


I Danmark

Danske Bank

Vesterbrogade 10

DK-1620 København V

IBAN:

DK57 3000 4400 3732 13

BIC: DABADKKK

 

 

Hvor kommer pengene fra og hvad går de til?Hvor kommer pengene fra og hvad går de til?

November måned står i julemarkedets tegn i Den danske kirke i Bruxelles og er den væsentligste verdslige begivenhed i årets løb.  De seks medlemmer af julemarkedets styringsgruppe arbejder med julemarkedet året rundt for at organisere logistikken og de godt 200 frivillige medarbejdere, som lægger blod, sved og nogen gange tårer i julemarkedet.  Det kirkens fundraisings-højtid for nu at blive i kirkesproget.

Hvad skal denne mammut indsats nu gøre godt for?

 Ud over den helt åbenbare sociale vinkel på julemarkedet hvor godt et par tusind danske får lejlighed til at hilse på hinanden og ønske glædelig jul i de smukke omgivelser på den Skandinaviske Skole i Waterloo og nyde duften af Ringridere som steger på De danske Spejdernes grill, så er julemarkedet en af de helt vigtige fundraisings begivenheder som er med til at sikre kirkens eksistens i Belgien.

Selvom overskuddet fra julemarkedet går udelukkende til driften af Den danske kirke i Bruxelles er overskuddet ikke nok til at dække kirkens drift.

 Kirkens indtægter

 Tilskud:

Kirken i Belgien er i høj grad selvfinansierende.

Kirken modtager en halv præsteløn og de to juniorassistenters løn fra Danske Sømands- og Udlandskirker. Det er alt!

Resten skal financierens af menigheden i Bruxelles og kirkens egne aktiviteter.

 Menighedens medlemskontingent:

Kirken er efter belgisk lov en privat forening (asbl) på linje med sportsklubber og andre foreninger.

Menighedens direkte bidrag til kirkens kan derfor betragtes som et medlemskontingent (kontingentet er p.t. fastsat af generalforsamlingen til 240€ årligt som minimum for at opnå stemmeret på foreningens generalforsamling). Der er i øjeblikket godt 200 kontingentbetalende medlemmer af foreningen.

For de der er kirkeskattepligtige i Danmark, kan kontingentet også betales ved at overføre denne skat til kirken. Det sker ved hjælp af en særlig formular som sendes til ligningskommunen.

 Kirkens egne aktiviteter:

Udover julemarkedet og Skt. Hansfesten, som er de to verdslige hovedbegivenheder i årets løb, organiserer kirken og dens frivillige støtter/sympatisører/ løbende kulturelle arrangementer af forskellig art, så som film- og debataftener, fastelavnsfest, torsdagsspisning. Bortset fra de to hovedbegivenheder, som giver overskud, er kirken helt tilfreds hvis disse arrangementer ikke koster kirken for mange penge.

 De øvrige aktiviteter for børn og unge i ungdomsklubben (10-12 og 12-14 årige), AU-pair aktiviteterne, som kirkens personale står for, giver heller ikke overskud.

 Kirkebladet giver ikke overskud men løber lige rundt.

 Kollegiet er en ny aktivitet, som kom til ved købet af Vor Frue Kirkebygningerne i Ixelles i 2011. Udlejningen af de 20 kollegieværelser begyndte i 2012 og vi har heldigvis haft fuld udlejning lige siden. Udlejningsvirksomheden giver overskud men det er en stor mundfuld for kirkens personale og menighedsrådet. Vi har meget at lære endnu.

 Endelig er der nogen udlejning af lokalerne til foredrag, børnefødselsdage og receptioner i umiddelbar forbindelse med bryllupper, dåb og begravelser. Udlejning af lokalerne er dog undergivet en række begrænsninger.  Der er givet byggetilladelse til en kirke og de aktiviteter, der udgør en naturlig del af kirkelivet. Kirken har ikke tilstrækkelig personale til at påtage sig arbejdet forbundet med en mere intens udlejning af lokalerne. Endelig er der hensynet til det personale, som bor i kirken, og naboerne, som er støjsensitive.

 Kirkens udgifter

 Lønninger:

Der er tre fuldtidsansatte ved kirken. En præst og to juniorassistenter. Derudover er der udgifter til bogholderi, vedligeholdelse af haven og rengøring. Bortset fra halvdelen af præstens overenskomstmæssige løn og juniorassistenternes løn betales alle øvrige udgifter af menigheden eller om man vil foreningens medlemmer.

 Bygningerne:

Kirken skal betale renter og afdrag for købet sammen med Danske Sømands- og Udlandskirker af Vor Frue Kirke-komplekset i 2011.  Der er også reparationer og vedligeholdelse af bygningerne.  Den daglige drift, el og varme, forsikringer og alt hvad der nu hører til driften af et hus koster også.

 Økonomiske facts:

Omsætning i 2013: 266,000€

 Hvorfor er Den danske kirke i Bruxelles relevant for alle danske i Belgien?

 Vor Frue Kirke, kirken, kirkebygningerne, forsamlingshuset, kulturcentret eller hvad man nu ønsker at kalde stedet i rue Washington er åben for alle med tilknytning til Danmark og dansk kultur. Foreningens formålsparagraf lyder:

 "Den Danske Kirke i Bruxelles har til formål at afholde gudstjenester og udføre kirkeligt og kulturelt hørende arbejde på den danske evangelisk-lutherske folkekirkes grundlag."

 Organisationen er naturligvis en privat kirkeorganisation. Det er grundlaget for foreningens eksistens og en af organisationens kerneydelser er den kirkelige betjening.  For de fleste ligger der ikke begrænsning i udfoldelsesmulighederne på grund af dette tilhørsforhold men for nogen kan det faktum at der er tale om en kirke måske udgøre en bremse for lysten til at deltage i arrangementerne eller for at støtte foreningen økonomisk.  Det er naturligvis en privat sag, men fra organisationen side stilles der ikke krav til religiøs overbevisning eller aktiv deltagelse i det religiøse aspekt af livet omkring stedet i rue Washington. Udover at få det folkekirkelige aspekt til at fungere bruger præsten, assistenterne, asbl-bestyrelsen, menighedsråd og mange andre frivillige alle en stor del af deres tid på at organisere arrangementer som ikke har nogen eller kun ringe folkekirkelig tilknytning.

 Min opfordring er derfor vis et åbent sind, sådan som Den danske kirke i Bruxelles gør og støt op om arbejdet til fælles gavn for alle danske i Belgien.